fredag den 30. november 2012

Hjemmelavet nougat

Vi har igen i år været ude og samle hasselnødder.
Udover at de bare smager godt, har børnene set frem til at lave en hjemmelavet nougat eller chokalade-nøddecream.

Udover de blendede hasselnødder har vi brugt vanillestang, smør, mørk chokolade og selvfølgelig honning.

 Chokoladen smeltes over et vandbad. Resten ingredienser kommes i en skål og den varme chokolade hældes oven i.

Når nougat er rørt sammen er den klar til at blive spist.

torsdag den 29. november 2012

Oxalsyrebehandling af bier

Det er over en måned siden, at jeg sidst har set til mine bier. Jeg har givet dem ro og fred, selv om jeg stadig er meget nysgerrig for at følge dem.
Jeg skal til bierne netop nu, for at varroabehandle med oxalsyre. Tidspunktet er god, fordi der ingen forseglet yngel er i bistadet.

 Oxalsyren er klar. Den har stået og lunet lidt i et varmt vandbad.

 Bierne er klumpet sammen for at holde varmen i det sene efterår.

Der dryppes med oxalsyre mellem tavlerne. I de næste dage skal jeg holde øje med nedfald af varroa.

mandag den 26. november 2012

Elstaræblet

For et år siden plantede vi vores nye Elstar æbletræ, og i foråret stod det flot med rigtig mange småæbler.

Resultatet blev i sidste ende et enkelt æble.

Efter at ha passet det, skulle det spises.

Det smagte fantastisk og alle kunne lide det. Vi håber på flere til næste år

søndag den 25. november 2012

Voliere til høns

Vores ønske om høns i haven er kommet et skridt nærmere. Vi adopter to høns fra vores naboer, som gerne vi have en anden race til foråret. Derfor er vi blevet sat under pres, og skal have hønsehus og voliere færdigt til 1. december.
 
 Volieren bliver bygget af lægter der males med hjemme rørt linoliemaling.

Vi sømmer 13x25mm volierenet på trærammerne..

og fastgør dem til hønsehuset.

torsdag den 22. november 2012

Hestegødning


Efteråret er over os og vinter nærmer sig. Har været ude og skaffe hestegødning for at give jorden nye kræfter til næste grøntsagssæson.

 Gødningen er lagt på jorden mellem rækker af palmekål og 

porre.

tirsdag den 20. november 2012

Hønseudstilling



 Hønseprojektet har fået fornyet fokus efter jeg og pigerne var til Amagerlands hobbyudstilling / kåringsskue i sidste weekend. Vi fik kikket på høns og kaniner sammen med de lokale hønseavler.

Vi var rundt til alle hønsene og besluttede os til sidst at vores første høns skal være dværghøns.

Der var over 200 buer med høns på udstillingen.

 



På dagen fik New Hampshire hønsene lagt flest æg. Silkehønsene fik lagt to.

I år fik denne dværghøne mange medaljer.