lørdag den 25. august 2012

Fodring af bier

Min første sommer med bier er vel overstået. Jeg har slynget 4,5 kg honning fra de tavler, som jeg ikke kunne finde plads til i det stade, hvor bierne skal overvinter. Bierne skal nu derfor have foder, så de kan klare sig til næste forår.


Jeg har et opstablingsstade og skal derfor bygge et foderbræt, hvor forderspanden kan placeres. Der er huller i låget af foderspanden, hvorfra bierne kan hente deres mad.   


Her er det færdige foderbræt. Listerne er for at opstablingsstadet står stabilt. De er placeret indvendigt, så regnvand ikke trænge ind i bistadet og samtidig holder listerne sukkerblandingen inde i bistadet.



Fodringen i et opstablingsstade foregår på samme måde, som i et bistade med magasiner. Inden foderspanden sættes på plads, presses den samme for at skabe undertryk, således at sukkerblandingen ikke løber ned i bistadet.  


Sukkerblandingen kan også hældes direkte ned i et foderfad, som bierne så kan spise fra. Her ses et foderfad i et Warré stade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar